Omlægningstjek, udvikling og kompetencer i den økologiske primærproduktio

Omlægningstjek, udvikling og kompetencer i den økologiske primærproduktio - SEGES Projektsitet

I projektet ansøges om 460 omlægningstjek med et gennemsnitligt tidsforbrug på 10 timer. Op til 15 % af de ansøgte omlægningstjek, svarende til ca. 65 tjek kan, hvis der er behov og efterspørgsel, konverteres og tilbydes som fastholdelses- eller udviklingstjek, men første prioritet vil være at tilbyde omlægningstjek.

Der ansøges om at gennemføre 20 informationsmøder til alle interesserede landmænd i hele landet. Halvdelen af disse møder målrettes konventionelle med interesse for økologisk landbrug, den anden halvdel målrettes nye økologiske landmænd, der har behov for viden indenfor faglig specifikke områder, hvor de gennem netværk og erfaringsudveksling kan komme godt i gang med produktionen som økologisk landmand.

Det ansøgte antal omlægningstjek dækker over et realistisk estimat fra 17 lokale rådgivningscentre, der er en del af denne fællesansøgning. De 17 lokale rådgivningscentre dækker samtlige de centre, der arbejder med økologirådgivning til de danske landmænd. De har oplyst om deres forventede efterspørgsel på omlægningstjek, fastholdelses- eller udviklingstjek, formidlingsmøder og netværksaktiviteter i 2018. Såfremt der var midler i puljen skønner samarbejdsparterne, at der er efterspørgsel efter 25 % flere aktiviteter.

I samarbejdet deltager også Gartnerirådgivningen, hvor man især forventer interesse for omlægning af arealer med frilandsgrøntsager og dyrkning af økologisk frugt og bær. Der samarbejdes også med Dansk Biavlerforening, der tilbyder sine medlemmer informationsmøder og omlægningstjek til økologisk biavl.

SEGES varetager overordnet koordinering, administration, dokumentation og landsdækkende markedsføring af projektets aktiviteter, og er således en del af alle projektets aktiviteter. Derudover er der specialister i SEGES indenfor æg- og kyllingeproduktion samt indenfor svineproduktionen. Hvorfor der også er timer i SEGES til gennemførsel af omlægningstjek og som oplægsholdere ved informationsmøder. Endelig vil SEGES følge op på projektets resultater, succesrate og sikre afrapportering af de gennemførte aktiviteter.

 

Faktaark med information om muligheden for at få et omlægningstjek og kontaktoplysninger på omlægningskonsulenterne.
Note i Landbrugsavisen
Hvornår kreaturer kan slagtes som økologiske afhænger af dyrets alder på omlægningstidspunktet, og hvilken model der benyttes ved omlægningen.

© 2021 - SEGES Projektsitet